Supervision
Supervision er et læringsredskab hvis overordnede formål er at løfte kvaliteten af det faglige arbejde. Ofte giver det også større arbejdsglæde og tilfredshed.
Jeg lægger vægt på at skabe et trygt læringsmiljø i en anerkendende tone og i en aktiv form. Gerne praksisnært og konkret.
Desuden lægger jeg vægt på tydelige rammer og afklaring af hvilket fokus supervisionen skal have. Det kan være sagssupervision eller supervision med aftalte temaer.
Jeg giver både individuel supervision og gruppesupervision, maks 6 deltagere.
Inden aftale om start af supervision vil vi have talt sammen om rammer og indhold.
Supervision af psykologer:
Jeg giver både supervision til psykologer der skal autoriseres og som er i gang med specialistuddannelse.
Primært til psykologer som arbejder med psykoterapi, rådgivning eller erhvervsafklaring.
Supervision af andre faggrupper:
Alle faggrupper som beskæftiger sig med pædagogik, behandling, rådgivning ,pleje og omsorg.
Pris:
Ring for uforpligtende forespørgsel. Rabat ved aftale om flere timer. Højere timepris ved gruppesupervision.